Ramsbakkegårdens Grundejerforening Generalforsamling 2017

Referat fra ordinær Generalforsamling i Ramsbakkegårdens Grundejerforening den 7.5.2017

Generalforsamlingen blev afholdt i Sognegården i Melby

I alt var 13 parceller repræsenteret.

Ad 1 – Valg af dirigent

Jørgen Christensen, Risesvej 16

Dirigenten konstaterede, at indkaldelsen var lovlig i henhold til vedtægterne.

Ad 2 – Formandens beretning

Bestyrelsesmedlem Palle Lundhof bød velkommen og oplyste, at formanden og kassereren var forhindret i at deltage på mødet.

Palle Lundhof læste derefter formandens beretning op.

Bestyrelsesmøder:

Bestyrelsen har holdt 3 møder siden sidste generalforsamling.

Salg af Ramsbakkegården:

Ramsbakkegården er solgt og den nye ejer Christian Juncker Jørgensen deltog i generalforsamlingen.

Områderne i Grundejerforening:

Generelt går det godt i foreningen, og vi er ikke plaget af de store problemer i dagligdagen.

Der er dog enkelte medlemmer af foreningen, der ikke opfører sig som de burde, hvad angår overholdelse af ordensreglementet. Dem har vi i bestyrelsen brugt tid på i vores bestyrelsesmøder.

Vi har dels selv haft kontakt til de enkelte grundejere, der har haft rod på parcellen gennem en lang periode, eller de grundejere der ikke har beskåret hæk. Desværre skete der ingen ændringer hvorfor vi har haft Halsnæs kommune til at hjælpe os med disse beboere. Det vi med glæde kan konstatere er, at de fleste af de ting vi påpegede, bl.a. rod på parcellen, bil uden nr. plade der henstod i forhaven er løst på tilfredsstillende måde.

Derimod har vi stadig problemer med at få beskåret buske/krat ved Risesvej 9-11 ved Dongs-el boks. Vi har adskillige gange kontaktet de pågældende grundejere uden der sker noget. Palle Lundhof har haft kontakt til Halsnæs kommune, der oplyste, at hvis vi ikke kan på problemet løst, har vi mulighed for at få beskæringen foretaget, og efterfølgende opkræve udgifterne hos grundejerne. Bestyrelsen vil tage dette problem op på førstkommende bestyrelsesmøde.

Asfaltering af Kragesvej/et stykke af Helgesvej:

I 2015 blev Kragesvej og et stykke af Helgesvej asfalteret. Næste strækning der skal asfalteres, bliver Trollebjergvej ud for gårdens hestefolde. Det står dog ikke lige for, men vil blive udført når der er sparet penge sammen til finansieringen. Der er ingen akutte problemer med den nuværende belægning.

Etablering af bump på Hothersvej:

Det viser sig, at der køres alt for hurtigt på Hothervej. Bestyrelsen har derfor undersøgt hvad der skal til for at etablere et vejbump. For at etablere et bump skal Halsnæs kommune have tilsendt en ansøgning, samt en skitse over hvilke materiale bumpet skal udfærdiges i, samt en beskrivelse af den samlede løsning, fx pæle ud for bumpet. Bestyrelsen vil undersøge hvad dette vil koste.

Hjemmesiden:

Husk at du altid kan få din viden opdateret på grundejerforeningens hjemmeside. Der ligger regnskaber, referater, ordensreglement og mange andre spændende ting.

Kommende projekter vedrørende E-mail:

Bestyrelsen vil i næste sæson arbejde på om det er mulig, at få alle grundejere registeret elektronisk, så vi fremover kan sende materiale til grundejeren elektronisk. Dette dels fordi det er mere hensigtsmæssigt, men også fordi det tager lang tid at få posten frem med Postvæsenet, og det er urimeligt dyrt.

Medlemmer der ikke har E-mail adresse vil fortsat få posten ved brev.

Opfordring til alle medlemmer:

Husk fortsat at det er vigtigt for os alle, at området virker indbydende og rart. Det betyder at vi skal holde det pænt og ordentligt, hjælpe hinanden med at få alle til at vise hensyn ved græsslåning, træfældning m.v. i det hele taget at følge ordensreglementet.

Palle takke for ordet.

Til formandens beretning kom følgende kommentarer:

Vejbump:

Medlemmerne tilkendegav, at de ikke ønsker vejbump men at bestyrelsen i stedet arbejder videre med at etablere blomsterkasser eller anden form for chikane.

Det blev enstemmigt tilkendegivet at bestyrelsen kan gå videre med at undersøge muligheder for blomsterkasser eller anden form for chikane .

Låge ved Hothersvej på stien mellem Hermodsvej og Hothersvej:

Det blev forespurgt om det var muligt at etablere en låge ved udmundingen til Hothervej. Det

sker ofte at børn der løber på stien løber ud på Hothersvej ud at tænkte på at der kører biler, og som tidligere nævnt bliver der meget tit kørt stærkt på netop denne strækning på Hothersvej.

Op fræsning af rabat:

Jørgen spurgte om bestyrelsen har givet tilladelse til at en grundejer kunne fræse sin rabat op.

Rabatten er ikke grundejerens men grundejerforeningens. Rabatten skal reetableres så den overholder vedtægterne.

Kommende projekter vedrørende E-mail:

Jørgen gjorde opmærksom på, at en evt. ændring i udsendelse af invitation til generalforsamling via E-mail kræver en ændring af vedtægterne. Ifølge de gældende vedtægter står der, at dette skal ske som udsendelse i form af brev.

Formandens beretning blev herefter godkendt.

Ad 3 – Fremlæggelse og godkendelse af regnskab 2016 og budget 2017

Regnskabet var sendt ud med invitationen til generalforsamlingen. Der var ingen kommentarer til regnskabet, som blev godkendt.

Ad 4 – Fastsættelse af medlemsbidrag for 2018

Bestyrelsens forslag om fastholdelse af medlemsbidrag på 900 kr., blev godkendt.

Ad 5 – Valg af bestyrelsesmedlemmer

Per Boelsmand (kasserer) Risesvej 22, blev genvalgt

Mona Nielsen (medlem) Hermodsvej 20, blev genvalgt

Ad 6 – Valgt af suppleanter til bestyrelsen

Birgit Olsen, Kragesvej 2 blev genvalgt

Erik Nyholm, Risesvej 17 blev genvalgt

Ad 7 – Valg af revisor

Jan Skaarup, Kragesvej 14, blev genvalgt

Ad 8 – Valg af revisorsuppleant

Som revisorsuppleant blev Christian Juncker Jørgensen, Trollebjervej (Ramsbakkegåren) valgt

Ad 9 – Indkomne forslag

Trollebjergvej 31 oplever ofte at der er hunde der besørger på grunden, og henstiller til at hunde ikke besørger på grunden/rabatten.

Svar.

Der henstilles til at hundeejere samler op efter sin hund.

Ifølge vores ordensreglement gælder bl.a. følgende:

Hunde og andre husdyr må ikke strejfe om eller være til gene for andre grundejere. Dyrene skal enten være bundet eller holdes indenfor effektiv indhegning på parcellerne.

AD 10 Eventuelt

Grundejerforeningens hjemmeside, kan du finde ved at søge på:

Ramsbakkegårdes grundejerforening eller på Ramsbakke.dk

Risesvej 17 – Færdselsloven gælder også i vores område.

Husk den alm. højre vigepligt og fartgrænsen.

Palle takkede for en god dialog.