Referat ved bestyrelsesmøde afholdt d. 23.04.2026

Afholdt hos Christian Fenneberg (Risesvej 11)

Deltagere: Charlotte, Christian, Ditte, Bo og Peng Li (referent)

Dagsorden og referat:

1. Gennemgang af dagsordenen.

Der var ingen ændring til dagsordenen.

2. Nyt i foreningen – bord rundt

Vi mangler 2 betalinger til kontingenter i 2026: Troldebjergvej 32 og Hermodsvej 16.

Kommunen har opgivet at inddrive de penge ind – efter flere rykkere. Troldebjergvej 32 er et dødsbo og  hvad angår Hermodsvej 16 har Charlotte haft samtale med ejeren.

Foreningen oplever pt. en høj salgsaktivitet af ejendommene.

3. Godkendelse af Regnskab 2025 / Budget 2026

Regnskab for 2025 og budget for 2026 var udarbejdet og godkendt af vores revisor Per G. Konradsen. Dokumentet er gennemgået og underskrevet af alle på mødet og vil blive fremsat til godkendelse på vores næste ordinære generalforsamling (GF).

4. Dato og program for GF / Sommerfest 2026

Bestyrelsen har valgt at afholde generalforsamling 2026 lørdag d. 6/6-2026. Indkaldelsen med dagsorden vil blive sendt enten via email (til dem vi har mailadresser på) eller fysisk invitation i de øvrige grundejers postkasse.

Der er også besluttet, at vi igen i år afholder en sommerfest, dato: lørdag d. 15/8-2026 fra kl. 15.00. Nærmere program sendes sammen med invitationen.

5. Vejprojekter / Snerydning

Vinter 2025/2026 har været hård mod vores vejnet, således har vi fået en del revnedannelser på vores veje. Bestyrelsen har indhentet og accepteret tilbud fra ”Vejdoktoren” for at udbedre disse samt at udføre afmærkninger ved de 3 bump gennem Kragesvej.

I forbindelse med den kommende generalforsamling vil bestyrelsen også gerne orientere om behovet for løbende vejreparationer i grundejerforeningen.

Vi oplever flere steder, at træernes rødder vokser op gennem belægningen og medvirker til skader på vejene. Sammen med årets hårde vejrforhold, herunder frost, sne og regn, har dette medført et naturligt behov for vedligeholdelse og reparation.

For at sikre holdbare og økonomisk forsvarlige reparationer må man som grundejer være indstillet på, at det i nogle tilfælde, bliver det nødvendigt at fjerne rødder fra træer, når disse påvirker vejbelægningen.

Bestyrelsen anbefaler samtidig, at den enkelte grundejer løbende sikrer og vedligeholder træer på egen grund, så de hverken påvirker – eller risikerer at blive påvirket af – vedligeholdelsen af foreningens fælles veje.

Bestyrelsen vurderer, at dette er den mest fornuftige løsning – både praktisk og økonomisk – så vi undgår gentagne reparationer af de samme skader.

Vi håber på alles forståelse og samarbejde, så vi sammen kan sikre, at foreningens veje og stier fortsat holdes i god stand.

Flere beboere har også udtrykt behov for snerydning pga. de gener, som sne og is har medført med mindre fremkommelighed og fare for at falde i de kolde vinterdage. Ditte undersøger det.

6. Økonomi

Foreningen har fortsat en god og sund økonomi. Se nærmere på regnskab for 2025.

7. Evt.

Der var ingen punkter under ”Evt.”

Hvis du vil downloade referatet som pdf, så klik på denne linje.