Ramsbakke Grundejerforening Generalforsamling 2010

Referat af generalforsamlingen 9.maj 2010 kl.9.30 – 12.00

I Eventyrkroen, Melby.

Til stede var 28 deltagere.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

Ad. 1.   Jan Correll modtog valget som dirigent.

2. Formandens beretning om foreningens virksomhed:

På de 88 parceller, der er tilsluttet grundejerforeningen, har 2 af disse skiftet ejer i 2009. Et antal ejendomme ses at være til salg ved årsskiftet 2009/10. En enkelt ejendomme har i hele 2009 været til salg uden at denne endnu har skiftet ejer.

Det må konstateres, at prisniveauet på områdets ejendomme er faldet, hvilket ses bl.a. af de sidst tilsendte ejendomsskemaer, men skal man ikke sælge kan det vel kun være en fordel.

Bestyrelsen skal ligeledes i lighed med tidligere anmode om, at sælger orienterer bestyrelsen om ejerskifte, hvilket gerne må ske til formanden, idet bestyrelsen mener, at det er vigtigt, at nye grundejere bydes velkommen til grundejerforeningen snarest efter ejerskifte. Endvidere kan det ved salg af ejendomme være hensigtsmæssig for sælger at henlede ejendomsmæglerens interesse til grundejerforeningens hjemmeside, hvor oplysninger i forbindelse med salget kan hentes.

Bestyrelsen har siden sidste generalforsamling afholdt 4 bestyrelsesmøder.

Bestyrelsen har i årets løb behandlet følgende emner:  

På generalforsamlingen 2009 kom der en opfordring til bestyrelsen om eventuelt at  låne penge samt opkræve et engangsbeløb på 500 eller 1000 kr. pr. parcel, således at en ”løbende” istandsættelse af vore veje kunde finde sted. Generalforsamlingen bestemte sluttelig, at når pengene er tilstede, vil vejene efter tur blive repareret.

Bestyrelsen har efterfølgende ud fra drøftelsen på generalforsamlingen, men ikke mindst ud fra den forgangne vinter, der har været lang og med perioder med lave frostgrader, som har medført en del skader på vore veje, som jeg ikke tror er set større i min periode som formand. Hertil kommer en del nye rodskud, som vi tidligere har drøftet og anbefalet, at den enkelte grundejer skulle være opmærksomme på, ved at fjerne høje træer langs vore veje. Dette har resulterer i, at bestyrelsen har måttet foreslå en stigning af medlemsbidraget for 2011 på kr. 200,-,  således at 700,- kr. går til vejkontoen og 200,- kr. til foreningskontoen

Fældning af høje træer langs grundejerforeningens veje og stier er stort set gået helt i stå. Bestyrelsen skal igen opfordre til at fælde disse træer, idet de høje træers ”rodskud” – som går ud i vejkassen – giver store skader på vejene. Begrundelsen for manglende fældning kan være grundejere, der mener at opgaven er for stor at gå i gang med. Er der eventuel nogle grundejere, 

som vil tilbyde at hjælpe andre grundejere med opgaven?

 Et hul i Troldebjergvejs vestlige ende skal udbedres. Denne ende af Troldebjergvej er i meget dårlig stand med årlige huller, som kræver reparation, hvorfor det bør overvejes at udlægge et forstærkningslag fra krydset med Kragesvej/Risesvej til grundejerforeningens vestlige skel.

 Kragesvej, der er grundejerforeningens mest nedslidte vej, bør inden for overskuelig tid være den næste vej, som får en overfladebehandling.

Jeg har forsøgt at vurdere prisniveauet ud fra omkostningerne i forbindelse med overfladebehandlingen af Hothersvej.

 2008 priser excl. moms:

 Levering og udlægning af slidlag med 45 kg/m² AB 6t knust grusgrav 160/220.

Levering og udlægning af opretning med 15 kg/m² AB 6t knust grusgrav 160/220. 

Ca. 1900 m² á 80,00     Kr. 152.000,-

 Klargøring til asfalt. Fjernelse af græs og ukrudt langs vejkanter incl. én gang sprøjtning samt bortkørsel.

Ca. 960 lbm á kr. 33,00     Kr.   31.680,-        

  I alt til betaling inden 15 dage     Kr. 183.680,-

 Moms Kr.  45.920 i  alt     Kr. 229.600,-        

Vore ”vejbump” er ikke korrekt afmærket, men vi har bestemt at afvente en eventuel ændring af vore vejbump jf. lovkrav i 2004, som bekendtgjorde at alle vejbump skal gøres lovlige inden august 2007. Da vi ikke kender til kommunens krav til vejbumpene, afventer vi disse bestemmelser.

Referat af generalforsamlingen udsendes i fremtiden ved brev til de grundejere, som på det udsendte spørgeskemaet har tilkendegivet, at man fortsat ønsker referatet udsendt ved brev. Øvrige grundejere henvises til grundejerforeningens hjemmeside, hvor referatet vil kunne læses inden for ca. én måned efter generalforsamlingen. Hjemmesiden findes på  adressen: Ramsbakke.com. 

Bestyrelsen har modtaget klager over placering af materialer i rabatterne. Efter en gennemgang har bestyrelsen fundet, at et mindre antal grundejere ikke tilgodeser de bestemmelser for brug af rabatter, som er udgivet af Halsnæs Kommune i pjecen ”Beskæring af beplantning og renholdelse af vej og stier” kapitel ”Trafiksikkerhed og fremkommelighed”,  hvoraf det bl.a. fremgår, at grundejeren altid skal sørge for, at der  ikke plantes eller stilles ting i rabatten, da den er en del af vejarealet.

Formanden har været i personlig kontakt med den grundejer, hvor klagen især var rettet på. Grundejeren har lovet, at de oplagte materialer vil blive fjernet i dette forår. Bestyrelsen har på sidste bestyrelsesmøde bestemt, at formanden skulle skrive et brev til ovennævnte grundejere, men jeg må indrømme, at det har jeg ikke nået inden generalforsamlingen. Bestyrelsen opfordrer derfor den kommende bestyrelse til snarest at tage emnet op.  

Endvidere nævner pjece fra Halsnæs Kommune – leveret i alle grundejeres postkasse torsdag i denne uge – ”at der ikke plantes eller stilles ting i rabatten, da den er en del af vejarealet”. Bestyrelsen skal især henlede opmærksom på kapitlerne om ”Beskæring af træer og buske langs veje og stier” samt ”Trafiksikkerhed og fremkommelighed”.  Ramsbakkegårdens Grundejerforenings hjemmeside, som er designet af Webmaster Poul Klein, har nu haft tre års fødselsdag. Det fremgår af besøgstælleren, at siden ind til nu har haft ca. 250 besøg. Bestyrelsen drøfter ofte siden, idet bestyrelsen ønsker, at denne skal kunne bruges til glæde af alle grundejere samt andre interesserede.

Adressen er: Ramsbakke.com,  hvor følgende indhold kan findes: 

Velkomstside med bl.a. lidt historie om grundejerforeningen.

Bestyrelsen.

Vedtægter – Servitutter – Ordensreglement. 

Kontaktadresser til foreningen.

Nyttige links bl.a. oplysninger vedrørende Halsnæs Kommune. 

Nyheder bl.a. Referat af ordinær generalforsamling samt grundejerforeningens årsregnskab. 

Siden har desværre i en periode givet Webmaster nogle problemer, men er nu igen OK.

Bestyrelsen vil ønske alle en rigtig god sommer, og anmode om at tage hensyn til naboerne og øvrige i udstykningen ved at lade være at genere med røg fra bål eller slå græs herunder anden støj uden for de fastsatte tider i Ordensreglementet.

 Udlejer eller udlåner man parcellen anmodes ejeren om at orientere de midlertidige brugere om grundejerforeningens ordensbestemmelser.

 Alle vil gerne kunne nyde – evt. med gæster – at kunne opholde sig i vores dejlige selvskabte naturområde.

 Bestyrelsen skal ligeledes anmode om, at den enkelte grundejer bruger en ledig stund i sommerens løb til – såfremt der er behov herfor – at få:

 Ordnet rabatten (vore fælles gangområder). Rabatten skal være fri for bevoksning fra skel med en frihøjde af 2,75 m. Kørebanen skal være fri for bevoksning med en frihøjde af 4,20 m. Se pjecen ”Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier”.

 Og endelig bl.a. af hensyn til naboerne, at få ryddet op på ejendommen, hvor man på flere grunde i dag kan se tomme ”skeletter” med rester af plastik,  som er tømt for brænde. Skeletterne kan bl.a. bruges som brænde. Disse rester af træ og plastik pynter ikke i vores natur.

 Formanden har den 19. april 2010  modtaget en mail, som foreslår: ”at grundejerforeningen fremover skal udsende eller gøre opmærksom på, at hvis der er nogle forslag, der skal på dagsorden, skal disse være bestyrelsen i hænde senest den  1. april hvert år.” Dette kan vi kun læse os til i vedtægter, men hvis nu f.eks. bestyrelsen satte en lille notits i den lokale   avis, kan alle følge med og ingen kan derefter sige, at de ikke vidste, at forslag skulle afleveres inden 1. april.”

 -Jeg spørger, hvor mange ville læse en sådan notits i den lokale avis i februar/marts måned skal det være på en bestemt dato? Jeg mener såfremt man ønsker at fremsætte et forslag til generalforsamlingens dagsorden, er det naturlige sted at søge i foreningens Vedtægter. 

 Kan forslaget komme til afstemning?

 Ligeledes har formanden den 21. April 2010 modtaget et brev, som foreslår: ”at generalforsamlingen afholdes én uge inde i juni måned, da vil alle huse være varme nok til at 

bebo”. Vedkommende grundejer nævner at det af samme grund i 39 år ikke har deltaget i generalforsamlingen.

 Jeg er af den mening, at reglerne i Vedtægterne fastholdes, idet Vedtægternes § 7 bl.a. nævner at ”Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden 1. juli”. En ændring af grundejerforeningens Vedtægter skal ske ved forslag på en generalforsamling formentlig med efterfølgende ekstra ordinær generalforsamling. Den siddende bestyrelse skal have mulighed for at kunne disponere over en rimelig periode til at få aftaler om sted og dato fastsat, men kan naturligvis tage hensyn til det indkomne forslag.

 Kan ikke komme til afstemning, da dette kræver en ændring af Vedtægter.    

 Dette var i store træk de væsentligste opgaver, som bestyrelsen har beskæftiget sig med i det forløbne år, og med tak til bestyrelsen og grundejerne skal jeg slutte med et ønsket om fortsat et godt år for os alle i Ramsbakkegårdens Grundejerforening.

 Ad. 2. Risesvej 20: Anbefaler plastikpæle med refleks ved vejbumpene i stedet for pælene af træ, da det menes at være billigere på længere sigt, da de holder længere. En undersøgelse anbefales.

Helgesvej 10:   Skal skraldespandene stå ude i rabatten? 

Jørgen:    Der skal være flisevej eller asfalt for at vognene bliver kørt på plads.

Bestyrelsen har valgt nogle tyndere pæle til en meget rimelig pris.På længere sigt kan bestyrelsen kigge på den forslåede anbefaling.

Hothersvej 15:  Hvis skraldespandene ikke bliver sat på plads, er det en invitation til tyve for de grundejere, som ikke er der dagligt.

Kragesvej:    Kan det ikke være ligegyldig, hvilken pæletype det er da bilerne alligevel køre ind i dem?                

Risesvej 20:  Nej! Da plastikpælene bliver placeret i et nedgravet rør, hvorfor de let kan udskiftes uden man behøver at grave.

Kragesvej 14:   Skraldespandene bliver stillet tilbage igen. Hvid der er fliser eller asfalt.

Risesvej 20:     Skraldespandene kan stilles 10 meter væk fra skel, hvis de kan køres frem og tilbage på fliser eller asfalt.

Jørgen:       Disse plastikpæle ligner metal og kan virke afskrækkende. Derfor vil det være hensigtsmæssigt på længere sigt. 

Hothersvej 15:  Er det ikke imod grundejerforeningen, at der skal være fliser eller asfalt?

Jørgen:    Dette er bestemmelser givet af kommunen, hvorfor grundejerforeningen må tage reglen til efterretning. Der kan jo bare være en enkelt flise ved skellet.

Risesvej 20:  Eller et hårdt underlag, tror jeg.

Risesvej 20:   Var der ikke noget med at bumpene skulle nedlægges?

Jørgen:   Det er drøftet og vil være naturligt på længere sigt. I forbindelse med en overfladebehandling af Kragesvej vil være et oplagt sted at fjerne bumpene fra først.                       

Formandens beretning blev godkendt.

 3.  Fremlæggelse af regnskab 2009 og budget 2010

Ad. 3.  Poul fremlagde regnskabet og budgettet og ville høre om nogen havde bemærkninger til regnskabet, hvilket afstedkom en længere debat. Først kom Poul dog med nogle bemærkninger til regnskab.

Risesvej 20:  Et flot regnskab, men jeg synes at vejfonden skal adskilles fra foreningskassen og det skal kunne læses i regnskabet, der bliver udsendt. Derfor kan jeg ikke godkende regnskabet.

Poul prøver at forklare, at det står i regnskabet, men Risesvej 20 synes ikke det er tydeligt. Umiddelbart ser det ud til, der er et tab på værdipapirer, hvilket kun er af teknisk art og  har ingen betydning, da der ikke skal foretages noget salg.

Samtidig kan nævnes, at en nytegning af Nordea aktier har givet en gevinst på 6.000 kr.

Regnskabet godkendt.

4. Fastsættelse af medlemsbidrag for 2011.

Nuværende medlemsbidrag er 700,- kr. (500,- til vejfond og 200,- til foreningskontoen)

Bestyrelsen foreslår en forhøjelse af medlemsbidraget til 900, kr. fordelt med 700 kr. til vejkontoen og 200 kr. som tidligere til foreningskontoen. Gældende fra 2011.

Ad. 4.  Risesvej 4:       Hvad med at få brugt pengene på vejkontoen og få lavet Kragesvej? 

                                           Vi har tidligere aftalt, at bruge vejkontoen når pengene var der. Med 

                                           de nye kontigenter kan det måske nu lade sig gøre?

Risesvej 10:  Det er jo 2008 priser, måske bliver prisen noget lavere.

Risesvej 20:  200 kr. er ok. Vigtigt at der er noget at arbejde med.

Formanden:  Reparation af huller på Troldebjergvej er heller ikke helt gratis at få lavet.

Mangler penge til Kragesvej. Det er nødvendigt med de 200 kr. ekstra. Vejdirektoratet har foreslået os at få ordnet vejene senest 2009. Derfor er det både rimeligt og nødvendigt med forhøjelsen på de 200 kr. til vejkontoen.

Risesvej 20:   Kan kommunen give os nogle penge grundet de tunge køretøjer på vores veje?

Formanden:  Det er jo kun renovationen, der kommer fra kommunen. Ellers bruger vi jo selv vejene til f.eks. til levering af byggematerialer.

Forhøjelsen blev vedtaget med alle stemmer undtagen 3, som stemte imod.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer:

 På valg er           – Formand Jørgen Christensen        Ris.14

                           – Bestyrelsesmedlem Jan Correll    Kra 7

Ad. 5. :  Formanden: Vigtigt at der kommer nye mennesker til, da vi har siddet i flere år.

Risesvej 2o: Hvad med at Jørgen tager et år mere og vi i mellemtiden finder en formand? 

Debatten forsatte frem og tilbage et stykke tid.

Formanden:   Det dur ikke med et år. Til næste år er Poul på valg.

Kragesvej 14:     Jeg er ny og interesseret i grundejerforeningens arbejde. Det er principielt. Hvor mange bestyrelsesmøder er der om året?

Formanden:       Ca. 4 møder om året.

Kragesvej 14:   Jeg vil gerne stille op og mit navn er Jan Skaarup.

Formanden:    Det var dejligt. Mange tak.

Jan Skaarup blev valgt uden mod kandidater.

Peter Cavling Jensen vil gerne erstatte bestyrelsesmedlem Jan Correll, 

Peter Cavling Jensen blev valgt.

6. Valg af suppleanter til bestyrelsen:

På valg er:      – Peter Cavling Jensen                 Hot 6

                     – Johannes H. Jensen                   Her. 6

Formanden: Johannes har bestyrelsen ikke hørt fra, hvorfor der skal vælges 

To nye suppleanter. 

To meldte sig som suppleanter:   Pia Demnits  Hot 15 og Aase Christensen Trol. 32.

Pia Demzits og Aase Christensen blev valgt.

7.  Valg af revisor:

På valg er: – Knud Kurtz , Kra 2, som ønskede at modtage genvalg

Knud Kurtz blev genvalgt.

8. Valg af revisorsuppleant:

På valg er:  – Jørgen Lauridsen, Ris 10, som ønskede at modtage genvalg

Jørgen Lauridsen blev genvalgt..

9. Indkomne forslag:

Der er ikke modtaget forslag.

10. Eventuelt.

Der kom en debat angående snerydningen, som nogen synes ikke var i orden, mens andre havde kunne cykle uden problemer. Troldbjergvej 32 gav udtryk for, at det kunne være godt med to spor på den snedækkede vej. Formanden svarede, at der ikke var ryddet meget sne i år. Østergården plejer at klare det om aftenen efter normal arbejdstid. Der har været et ønske om at få en traktor med kost. Hvis der skal ryddes sne skal alle veje ryddes og ikke kun nogle få. Når det er nødvendigt at rydde sne, er det Poul som kontakter Østergården. Hvis vi skal have en anden til at rydde sne, skal det op i bestyrelsen og det koster og Østergården tager næsten ikke noget for det.  Hertil svarede Poul, at han ikke 

ringet i år, da vejen er en skøjtebane lige efter han har været der. Det vil være bedst, at finde en rigtig snerydder med kost, men det er dyrt. 

Risesvej 24:  Jeg er glad for pjecen fra kommunen, hvor der står at man ikke er forpligtet til at rydde sne. Også at man kan få ryddet sne ved sygdom Herefter kom en debat om hajtænder og højrevigepligt på Troldebjergvej, da mange ikke bruger højrevigepligten på Troldebjergvej. Måske vil der komme et forslag til bestyrelsen angående hajtænder ved Troldebjergvej.

Formanden:  Der er almindelig højrevigepligt på veje uden hajtænder. Dette gælder også Troldebjergvej.

Risevej 20:  Takker den afgående formand for hans store arbejde og foreslår en erkendtlighed til ham. Håber, at formanden vil hjælpe de nye med et par ord på vejen.

Flere af de tilstedeværende gav Risesvej 20 medhold i udtalelserne.

Hothersvej 6. Peter Cavling: Hvis nogen vil af med de gamle skraldestativer, kan de bare komme med dem til mig og jeg vil skaffe dem af vejen.

Formanden: Tusind tak for de pæne ord. Opgaverne til dig som ny formand afhænger af, hvad du tager på dig. En formand laver indkaldelsen og det andet arbejde er rimeligt let Hermed vil jeg gerne takke for god ro og orden her på generalforsamlingen 2010.         

Referent Elise Clément, Kragesvej 3.