Menu Luk

Referat af den ordinære Generalforsamling i

Ramsbakkegårdens Grundejerforening

Den 18. juni 2011 kl. 11.00

 

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Fremlæggelse af regnskab 2010 og budget 2011

4. Fastsættelse af medlemsbidrag for 2012

Nuværende medlemsbidrag er 900,00 kr. (kr. 700,00 til vejkonto og kr. 200,00, – til foreningskonto)

Bestyrelsen foreslår at denne fastholdes.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg er: – Kasserer Poul Klein Tro 40

– Bestyrelsesmedlem Dan Pedersen Tro 34

– Bestyrelsesmedlem Elise Clément Kra 3

6. Valg af suppleanter til bestyrelsen:

På valg er: – Pia Demsitz Hot 15

– Aase Christensen Tro 32

7. Valg af revisor:

På valg er: – Knud Kurtz Kra 2

8. Valg af revisorsuppleant:

På valg er: – Jørgen Lauridsen Ris 10

9. Diskussion omkring ordensreglementets håndhævelse

10. Snerydning

11. Hjemmesiden og dens berettigelse (www.ramsbakke.dk)

12. Løst og fast om sommerfesten.

13. Indkomne forslag

Der er ikke kommet nogen forslag

14. Eventuelt

Formand Jan bød velkommen med nogle praktiske råd og en meddelelse om et medlems død på Kragesvej.

Ad. 1. Peter blev valgt som dirigent.

Ad. 2.

Formandens beretning :

Først og fremmest velkommen til generalforsamlingen, hvor jeg håber vi kan få nogle gode timer sammen, omkring noget lækkert morgenbord, nogle små skarpe og en go’ kop kaffe.

Det er jo lidt usædvanligt og nyt, at vi gør det på selve foreningens grund og det er jo nogle gange rart med noget fornyelse, men festen i aften, er faktisk, så vidt jeg har ladet mig fortælle en gammel tradition, der er taget op igen. Den ser jeg frem til med spænding.

Nu er jeg så foreningens nye formand, et år gammel i stolen, men Jørgen, min forgænger, har jo siddet her i rigtig mange år og det synes vi i bestyrelsen skal belønnes af foreningen med en lille erkendtlighed, og den får du så nu, Jørgen..

Kim overrækker gaven til Jørgen og der råbes et leve.

Min tiltrædelse som formand blev lidt en speget affære for kommunen, der selv havde et personskifte. Nogenlunde på samme tidspunkt, hvor jeg overtog stolen, skiftede de kontaktperson i kommunen fra Laila Frederiksen til Gitte Hansen. Det medførte, at min meddelelse til kommunen om personskifte i foreningen og det nye kontingent forsvandt i den blå luft, det er så i orden nu, men har betydet, at vi faktisk hver især, har sparet 200 kroner i år, fordi der først fra 2012 bliver trukket 900 i kontingent. Medmindre vi ændrer det i år, det kommer senere på dagsordenen.

2010 var jo en del af kriseårene, ligesom 2011, og især i forhold til køb og salg af sommerhuse. Så vidt jeg har erfaret, er der handlet i hvert fald tre huse i vores foreningen og en del flere står til salg. I den forbindelse, vil jeg i øvrigt sige velkommen til de nye ejere og håber de er til stede i dag, for at lære os andre at kende.

I 2011 og indtil nu, har vi i bestyrelsen været samlet fem gange, vi havde arbejdet på, at der allerede sidste år, i august, skulle holdes en gadefest, men der satte frygten for et skybrud en stopper for festen, i år er vi så til gengæld garderet med dette udmærkede telt, som også bliver rammen om festen i aften.

Vi har fået produceret en ny hjemmeside, www.ramsbakke.dk, den er stadig i sin vorden, den er taget op på et punkt i dagsordenen, især for at få focus på de fordele, der kan være ved at have den og udbygge den med forskellige tiltag. Det tager vi op senere.

Der har ikke været de store problemer i den forstand. Jeg har ikke personligt modtaget nogen spørgsmål eller klager, udover et enkelt lille pib omkring en lidt højlydt fest, så man må gå ud fra at livet i foreningen går sin vante gang og for det meste foregår i fred og fordragelighed. Vinteren, til gengæld, har været lang, igen, og vi har oplevet en temmelig lang periode med masser af sne på vejene. I kraft af sidste års beslutninger omkring sne, har der ikke været ryddet sne. Det kommer vi til at tale om senere.

Vejene har mærkeligt nok ikke, taget stor skade af den hårde frost og snemængderne. Jeg har gået vejene igennem og det værste ses omkring hver ende af Troldebjergvej og i kragesvejsvinget op mod Risesvej. Men det er stadigvæk ikke så grelt at bilerne og mennesker kan tage skade af det.

Jeg har kontakt til Christa hos Colas som vil gennemgå vejene med mig og se, om der er grund til en indsats lige nu og i den forbindelse vil vi få et tilbud. De har ikke kunnet nå at møde os før generalforsamlingen.

En sidste ting her i beretningen er en lille, men alvorlig og trist ting, der desværre ovenikøbet berører mig personligt. Jeg måtte af med 2000 kroner forleden dag i forbindelse med konsultation og aflivning af min hunkat. De 2000 kroner var jo bare penge, men det har været meget trist at miste en sød, rar og kærlig kat, der for så vidt ikke gjorde nogen fortræd, den var ovenikøbet meget tillidsfuld, men det frelste den altså ikke fra at blive skamskudt. En eller anden skød sidste lørdag katten, så den fik et ødelagt et ben og havde det rigtig skidt, inden den blev aflivet. Jeg ved ikke, hvem der gjorde det, om det var en tåbelig drengestreng eller en bevidst ondskabsfuld handling. Jeg vil dog opfordre til, da der er flere katte i området, at være opmærksom på skud i området.

Jeg vil i den forbindelse sige, at det egentlig er meningsløst at skyde efter en kat, det er ikke alle der bryder sig om kæledyr på deres grund, men det har en langt bedre skræmme effekt, at sprøjte vand på den end at lemlæste den. Det forstår den langt bedre. Det er er lovpligtigt at varsko og advare ejeren, som jo i de fleste tilfælde er følelsesmæssigt knyttet til dyret.

Med disse ord, vil jeg afslutte beretningen og håbe at vi nu i fred og fordragelighed kan fortsætte med vores dagsorden. Og senere i aften, ser jeg også frem til en god og sjov fest her i teltet.

Jørgen Ris 14. takkede for gaven, som han blev meget glad for. Herefter gav Jørgen Jan ret i, at der hænger for meget beplantning over en del af vejen.

Inger fra Hot. 14 gav udtryk for, at en stig ved Hothersvej nu er 1 meter i stedet for 3 meter bred grundet manglende vedligeholdelse. Det ville være dejligt, hvis stien kom i orden.

Herudover kom der ingen bemærkninger til Formandens beretning og den blev godkendt.

Ad. 3. Poul havde fremlagt regnskabet ved alle pladser inden generalforsamlingen og Poul spurgte, om der var nogen bemærkninger. Der kom enkelte om, hvilke aktier foreningen havde. Poul svarede, at der var aktier i Nordea og disse indebar en ret stor risiko, mens nogle nye aktier ingen risiko havde.

Regnskabet blev godkendt uden yderligere bemærkninger.

Ad. 4. Kontigentets vejbidrag på 200 kr. har alle sparet i år grundet det ikke kunne nå at blive opkrævet i år, men vil blive opkrævet i 2011.

Generalforsamlingen støttede bestyrelsen i at medlemsbidraget på 900,00 kr. fastholdes det næste års tid.

Ad. 5. Poul Klein modtag alligevel genvalg under store klapsalver.

Det samme med Dan Pedersen, som også fortsætter i bestyrelsen.

I stedet for Elise blev Knud Kurtz ny sekretær i bestyrelsen.

Ad. 6. Pia Demsitz fortsætter som suppleant og Birgit Olsen fra Kragesvej nr. 2 blev den nye suppleant.

Ad. 7. I stedet for Knud Kurtz blev Jørgen Lauridsen fra Risesvej nr. 10 revisor efter nogen overtalelse og store klapsalver.

Ad. 8. Som revisorsuppleant blev valgt Eric Tingleff fra Helgesvej nr. 9, hvilket var rigtig godt.

Ad. 9. Generelt set går det rimeligt godt uden de store skærmydsler, der er dog indimllem visse, der ikke overholder ordensreglementet på lidt mere end det banale plan. Det kan være svært at gøre noget ved, trods venlige anmodninger om at gøre noget ved de specifikke problemer. Især fordi ingen af os egentlig har lyst til at agere politimænd. Bestyrelsen kan dog presse på og måske foranstalte nogle sanktioner, men er i tvivl om det holder rent juridisk. Formanden spurgte:” hvad kan vi gøre”?

Inger Hot.14: I ordensreglementet står der, at efter 14 dages skriftlig advarsel, kan bestyrelsen få tingene ordnet på ejerens regning.

Jørgen Ris 14: Alt, hvad der står i servitutterne, går videre i ordensreglementet. Det nye reglement er udsendt fra kommunen i 2010 og vil komme på vores hjemmeside på nettet.

Pia Demnitz Hot 15: Har vi ingen muligheder og hvor langt kan vi gå rent juridisk? Vi kan evt. spørge kommunen. Jeg synes, det er svært.

Jørgen L Ris 10: Man kan efter nogen pres til de pågældende, som ikke retter sig efter ordensreglementet, henvende sig helt generelt til kommunen. Dette kan måske få vedkommende til at få rettet sig efter reglerne.

Formand Jan: Måske er det en god idé, at skrive breve til de medlemmer, som ikke retter sig efter servitutterne. ” Hvad har du gjort i disse tilfælde ,Jørgen? (Gammel formand)”

Jørgen Christensen: Nogen har rettet sig efter henvendelsen og andre ikke. Jeg har også sendt brev til vedkommende og til kommunen, men der sker dog intet.

Jørgen Lauridsen: Jeg har været med til samme sag, som kom for retten i en anden grundejerforening .Der er ingen juridisk mulighed for at få ret til at håndhæve servitutterne og dermed ordensreglementet.

Jan: Jeg har ikke gjort det skriftligt, men ved personlig henvendelse, men nogle retter sig ikke efter henstillingen. ” Skal en gruppe af os gå hen, eksempelvis, og fjerne den beplantning, som hænger ud over vejen ”? Der er jo nogle steder, hvor ingen kommer. Hvad gør vi?

Jørgen L: Vi skal ikke selv til fjerne det buskads, som hænger ud over offentlig vej.

Lars Hoth. 15: Vi må prøve at lægge et pres på de, som ikke vil rette sig efter en henstilling og give det videre til kommunen.

Karen R. 24: Kirkestien, som vi fælles med den anden grundejerforening, bliver holdt ren af den anden grundejerforening, som smider affaldet ind til vores medlem, som ikke er med til at renholde stien.

Konklusionen på debatten blev følgende: Hvis en af vores medlemmer ikke retter sig efter ordensreglementet vil vi gøre 3 ting. 1. Skrive brev, 2. Tage en snak med vedkommende. 3. henvende sig til kommunen.

Erik Ris 17 kom lige med en sidste bemærkning om, at vi burde være fælles om at renholde kirkestien.

Ad. 10. Jan: Sidste år blev det vedtaget ikke at gøre noget ved snerydningen. Jeg har fået en henvendelse om, at der bør ryddes for sne om vinteren. Hvad gør vi? Hvad vil vi ofre, da det er meget dyrt. Her i vinter skrabede bunden af bilerne mod isen, som var blevet en forhøjning mellem to ret dybe hjulspor. Den tidligere vognmand kan ikke bruges, da han nærmest med sin rydning laver en skøjtebane på vejene. Hvor tit skal vi have skrabet sne?

Lars hot 15: Nannasvej og Ramsbjergvej i den anden grundejerforening får ryddet sne. Skal jeg tale med denne vognmand for at høre, hvad han skal have for at tage vores vej med, når han alligevel er i gang. Vi kan jo sætte et beløb på, hvor meget vi vil ofre på snerydning.

Knud kra 2: Lyder som en meget god idé.

Pia hoth 15: God idé med den snerydder for nogen skal jo gøre det.

Dan tro 34: For dyrt. Det går ikke.

Peter Hoth 6 : Jeg mener også, det bliver for dyrt

Anne Herm 14: Vi bør have en model, som forpligter sig til at salte og rydde med det samme for at undgå de samme hjulspor, som vi havde sidste år. Grusning vil også være godt.

Formand: Skal vi fastsætte et beløb til snerydning? Max 10.000 kr.?

Peter: Det vil blive 110 kr. pr. parcel.

Palle Rie. 24: Jeg synes , det skal undersøges, hvad det vil komme til at koste. Det er for meget at afsætte 10.000 kr.

Herefter kommer en debat om beløbet og nogle foreslog 6.000,00 kr.

Formand: Forslaget om 6.000,00 kr. lyder rigtig godt. Lad os prøve det af og evaluere til næste år.

Karen Ris 24 : Hjemmehjælpen fra kommunen skal jo frem. Måske var det værd at undersøge, om kommunen også kan gå ind i projektet. Ellers synes jeg, at forslaget lyder som en god idé. Mit forslag er også lidt for sjov.

Formandens for slag blev godkendt og vedtaget.

Formanden: Den nye hjemmeside, som JOOMLA CMS står bag, har mange muligheder. Man kan lægge moduler ind og komme med indlæg. Jeg vil sætte Jer ind som brugere og med et klik kunne sende hurtig besked rundt. Samtidig kan jeg sende masse mails med vigtige meddelelser, efterlysninger ud, uden at det dog skal bruges som spammail. I kan også gå ind på hjemmesiden og skrive og andre kan også gå ind og en dialog kan opstå. Også annoncer på hjemmesiden vil skabe liv og trafik. Gode håndværkere vil kunne anbefales og bruges af andre. Hvis nogen har lyst til at være administratorer og hjælpe hinanden, må de meget gerne melde sig. Hjemmesiden koster 279 kr. om året og det er en fast pris, som skal fornyes hvert år.

Lars Hoth 15: Genial idé. Resten af grundejerne må få skrivelser pr. brev.

Jan: Svært at få alle mail-adresser. Jeg vil gå rundt og banke på for at få flere e-mail adresser.

Ad. 12. I aften skal der være fest, som vi alle har været med til at arrangere. Der er lejet et toilet, da det er forbudt at gå ind i privaten. Øl/ vin koster 10 kr. samt 5 kr. for vand. For 100,00 kr. kan købes 12 øl.

Ad. 13. Der var ikke kommet nogen forslag.

AD. 14. Der kom en bemærkning om, at der var afsat et beløb på 4.000,00 kr. på snerydning sidste år. Herefter grinte man lidt og blev enige om at det vedtagne beløb på 6.000,00 blev bibeholdt.

Alle var glade for, at Poul modtag valget om, at blive kasserer igen de næste to år og klappede meget.

Peter takkede for god ro og orden med et stort smil.



Referent Elise Clément

Kragesvej nr. 3